Edith Piaf - fra gadesanger til legende

Thurø Musikteater                                              KØB BILLETTER HER

Edith Piaf - fra gadesanger til legende

Harmonien, Rødvig - Fredag 16. marts kl. 19.30 - Varighed: 1 time 15 min. uden pause
Cabaret-buffet på Harmonien kl. 17.00-19.15: kr. 199,-  Købes sammen med billetten
eller bestilles direkte hos Harmonien
: 56 50 60 02 /  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

At synge for at føle sig i live.
Kærlighed, morfin og mirakler.

Edith Piaf indfinder sig på scenen i skuespilleren Uta Motzs skikkelse. Gennem små monologer, anekdoter og fortolkninger af hendes sange indfanges publikum – igen – af hendes charme og også af hendes smerte.
I musikforestillingen Fra gadesanger til Legende giver Uta Motz sammen med musikeren Anders Allentoft et indblik i den lille kvindes korte, men intense liv. Et udvalg af hendes sange er grundlaget for den dramaturgiske fortælling om et ensomt, søgende menneske, hvis skæbne spænder over succes, stjernestatus og fortvivlelse. Et menneske som hele sit liv længtes efter kærlighed og brugte sine evner som sanger til at føle sig i live.

Edith Piafs liv, med en fødsel under et lygtepæl, som hun selv beskriver det, tab af hendes eneste barn og flere trafikulykker, heroinmisbrug, sammenbrud på scenen og den utrættelige søgen efter den store kærlighed, er voldsomt og fyldt med dramatik. Forestillingen følger hendes historie, helt enkelt, i en næsten kronologisk rækkefølge.

Fortællingen, hvori også musikeren har en dramaturgisk afgørende rolle, kombinerer sangenes udadrettede appel til publikum med enkle, nedtonede spillescener. Lyden veksler mellem akustisk lyd og brugen af mikrofon og forstærker. Et uddrag af højdepunkter fra Piafs kunstneriske virke, beskriver hendes vej fra gadesanger til legende på det auditive plan. En enkel lyssætning understøtter sanselige billeder af Edith Piafs liv - som publikum glimtvis får indblik i.
Uta Motz og Anders Allentoft danner par privat. Virkelighedens ’forelskede par’ blandes med Edith Piafs længsler og skaber et sublimt billede på hendes klassikere ”La vie en rose” og ”L’Hymne à l’amour”.
Forestillingen er en lille perle, hvor de to medvirkendes kompetencer både som skuespillere og musikere kombineres i en musikalsk og episk helhed.

Forestillingen spilles i en caféopstilling.

Anmeldelser:
”Uta Motz tog med sin personlige fortolkning publikum med ud på en rejse til Edith Piaf’s univers og gjorde Frankrigs sangspurv levende på ny.” Helnæsposten

”Uta Motz og hendes mand Anders Allentoft holdt os alle i deres hule hånd. Non, je ne regrette rien. Sangene blev udført ekvilibristisk og musikken på både violin og guitar var formidabel.” Frederikssund Teaterforening

Medvirkende: Uta Motz og Anders Allentoft
Idé og manuskript: Uta Motz
Instruktionskonsulent: Catherine Poher
Foto: Knud Mortensen

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Thurø Musikteater