Figaros  og Den Ny Opera - "Svend, Knud og Valdemar"

Figaros og Den Ny Opera                              KØB BILLETTER HER

Svend, Knud og Valdemar

Snurretoppen - Mandag 18. februar kl. 19.30 - Varighed: 2 timer med pause

Et historisk, romantisk udstyrsstykke med indlagte sange…
- hvor alt går galt


Se trailer her

Svend, Knud og Valdemar eller "Kongemordet i Roskilde" eller "Slaget på Grathe Hede”, et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange. Vi følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules.
Peter Fristrups teaterstykke har holdt sig på repertoiret siden premieren i 1887 og har igennem alle årene fornøjet publikum over hele landet.
Især DR-udgaven fra Riddersalen i 1970 bliver sendt igen og igen og huskes og elskes af mange.
Nu kaster opera- og teatertruppen Figaros og Den Ny Opera sig over denne perle og giver den en moderne makeover. Der tilføjes ekstra sangnumre fra både opera, operette og musical, og når Figaros tilsætter sin særegne komik til den i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.

Hos Figaros varetages alle rollerne af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller og sanger Kristian Jensen. Og som bonus (og ved hjælp af moderne computer- og filmteknik) svæver sangeren og revyskuespilleren Rasmus Krogsgaard over vandene i en enkelt scene i skikkelse af "Knud Lavards Ånd".
Orkestret er Figaros faste husorkester OneBigMan Symphony Orchestra - pianist m.m. Allan Dahl Hansen.
Og bare rolig. Den fromme og fulde bips bisp, suffløren, der forsøger at holde sammen på det hele, teaterdirektøren og hans talentløse kone, og Svend, Knud og Valdemar er alle med.

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm og Kristian Jensen
Pianist: Allan Dahl Hansen
Idé og instruktion: Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff og Kristian Jensen
Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen
Gendigtning: Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff og Kristian Jensen
Kostumer: Nathalie Meldgaard
Foto: Kathrin Heim

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Figaros og Den Ny Opera