Formandsberetning

Beretning for sæson 2016/17

I mandags satte jeg mig foran computeren for at skrive denne beretning. Og som vanligt var det ikke nemt at finde den rette indgang.

Mens jeg sad og lavede alle mulige overspringshandlinger, såsom at kigge på DRs nyhedsside, tjekke Place2Book for solgte billetter, lave kaffe osv., tikkede en mail ind i indbakken. Den var fra et medlem ”lidt vest for Køge” som skrev:
” Det er fantastisk med en teaterforening på Stevns. Derfor sender jeg lige en hilsen til jer bestyrelsesmedlemmer, fordi jeg synes, I laver et godt stykke arbejde, som jeg håber kan fortsætte i mange år, også selvom der kommer en ny formand en gang til næste år.
Da vi bor et stykke vest for Køge, er det desværre ikke så mange gange, vi har gjort brug af jeres forestillinger, men heldigvis bor der jo også mange mennesker på Stevns, som får glæde af det I laver.
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med det fortsatte arbejde.
Mvh. (medlemmets navn)”

Se, det er jo noget, der luner. OG samtidigt antydes det, at det nok skal gå alt sammen, når jeg, som annonceret, går af som formand efter den nys påbegyndte sæson.
Det kan være svært at give slip, når man sidder i sin egen ”ophøjede uundværlighed” og tænker: "Hvad skal der blive af alting uden mig?" Så er det rart, at nogen udenfor ikke deler denne bekymring.
Det er jo faktisk sket før, at en organisation fint kører videre, når en ”uundværlighed” har trukket sig ud. Selv når den ”uundværlige” har været undertegnede.
Dalai Lama blev efter sigende en gang spurgt om, hvor stor betydning han efter hans egen mening havde i verden. Han svarede noget i retning af, at det var svært for ham at afgøre; men når han selv kom i tvivl, så stak han fingeren i et glas vand, trak den op igen og så så efter, hvor stort et hul han efterlod. Så havde han svaret på sin egen betydning i det store billede.
Så det skal nok gå alt sammen.

- - -

Vi har nu kørt med billetsystemet fra Place2Book i 2 sæsoner, og det kører på skinner.
Kun ganske få har problemer med at bruge systemet. Et par stykker har ikke adgang til nettet eller har svært ved at finde rundt i nettets masker; men også det klarer vi.
Vi fik kun 3 trykte kuponer i postkassen, og de blev klaret ved at medlemmerne kom forbi og fik det klaret det på stedet, eller også ved at de fik overbragt billetterne ved først købte forestilling.

Et andet problem er, at det åbenbart kan være lidt svært at forstå, at man foruden et medlemskab skal købe mindst 3 billetter første gang, man køber billetter i en sæson, for at få medlemsrabat.
Derfor gik vi i dialog med Place2Book om en opgradering af billetsystemet, så dette selv kunne holde øje med, at man får købt medlemskab og mindst 3 billetter.
Desværre blev Place2Book svigtet af en underleverandør, så opgraderingen blev ikke klar til sæsonstarten. Vi må selv fortsat manuelt kigge på, om man nu gør sig fortjent til medlemsrabat.
Når opdateringen bliver en realitet, skifter systemet selv over til medlemspriser, når man køber den tredje billet. Indtil da bliver man opkrævet løssalgspris.
Systemet vil så fremover huske, at man skal have medlemspriser resten af sæsonen.
Vi arbejder også på at få så mange felter udfyldt automatisk ved flere køb, når man først har indtastet sine data ved første køb.
Endvidere satser vi på, at systemet vil kunne huske vores trofaste medlemmer fra år til år.
Men mere om dette, når vi kommer så langt.

- - -

Og hvordan er året så gået?

Tjaa, joh, bum-bum.

Billetsalget landede på 1.191, hvilket jo egentligt lyder ganske pænt.
Men det dækker over, at vi solgte 250 billetter til premieren på forestillingen KLINT, så salget i den ordinære sæson er nede på 941. Et fald på 309 billetter eller 25% - ligeligt fordelt på voksen og børneforestillinger - i forhold til 2015/16, som jo altså også var særdeles god.

I det lys var det rigtigt godt, at den øvrige bestyrelse - altså uden ”Formandinden” Lene Vestergård, som er den ene halvdel af skaberne af KLINT, samt deres ærbødige, som jo begge var inhabile - tog en chance. De besluttede at købe premieren på hendes projekt KLINT, som blev opført i august sidste år.
Teaterforeningen fik solgt alle de 250 billetter, som der var mulighed for i kontrakten og kom ud med et pænt overskud på godt 11.000 kr. på selve forestillingen isoleret set. Det medførte et overskud på godt 5.000 kr. for det samlede regnskab (herom senere under næste punkt på dagsorden).

Til nyere medlemmer kan jeg oplyse, at vi i teaterforeningsverdenen lever med en tidsforskydning:
Sæsonen 2016/17, som netop er slut, blev planlagt efter vores årlige teaterseminar november 2015. Ved planlægning skeler vi naturligvis altid til økonomien i regnskabet; men det var altså regnskabet 2014/15, som der da blev skelet til.
Og når vi nu til november skal planlægge næste sæson 2018/19, bliver det altså på grundlag af dette års regnskab 2016/17.

Når vi kommer til regnskabet, vil I kunne se, at vi kom ud med et ’pænt’ underskud sidste år; men man kan med den ene af vores revisorers ord sige, at vi i de forgangne sæsoner har sparet op til dette underskud.
Det var da også med øjnene rettet mod det pæne billetsalg, at vi planlagde den kommende sæson og har satset, som vi har gjort. En satsning, som vi må se om den kan bære frugt i løbet af året.

Vi har selvfølgeligt prøvet at analysere nedgangen i billetsalget.
En del af forklaringen ligger i, at vores ”søsterforening” Spilledåsen i løbet af sæsonen havde fået lagt nogle koncerter på datoer eller op til datoer, som vi havde meldt ud allerede i december 2015.
Og da vi må sande, at der er et stærkt sammenfald blandt publikums-massen her på Stevns, når det gælder interessen for musik og teater, så vil sådanne sammenfald have en virkning til den ene eller den anden side. Der er ikke stor lyst til at gå i byen i Store Heddinge to gange i samme uge.
Vi har derfor sammen med vores ”søstre” i hhv. Spilledåsen og Amatørscenen med Snurretoppen for bordenden dannet et koordinationsudvalg, så vi sammen kan søge at undgå sammenfald af datoer - og måske også genrer - fremover.
Interessant er det jo så i januar at måtte erfare, at Snurretoppen har lejet disse lokaler ud til en udenbys musikarrangør to aftener. - to dage før vores forestilling d. 8.december! Men sådan er der jo så meget.

En anden del af forklaringen ligger sikkert også i, at København med hele udbuddet af kultur er rykket nærmere til Stevns.
Når vi snakker med medlemmer om, hvorfor de ikke har været inde at se en given forestilling på turné her til Stevns, så har svaret af og til været: ”Jamen, den så vi i København i sidste sæson.”
Dette var noget nær utænkeligt for bare 10-12 år siden.

Det er jo klart, at vi i bestyrelsen til november, må udvise det, der med et gammelt engelsk udtryk kaldes ”due diligence”, hvilket en nu hedengangen skibsreder oversatte og gjorde til sit valgsprog: Rettidig omhu.
Vi må opveje risikoen ved at reducere antallet af forestillinger mod - fortsat - at satse på store og dyre besøg af store teatre.
Vores ene revisor påpegede, at en butik med nedgang i salget sjældent får øget omsætningen ved at indskrænke åbningstiden. Dette skal så opvejes mod påpasselighed med de betroede midler fra bla. Stevns Kommune.

Den nuværende bestyrelse er så småt begyndt på processen med det rettidige, idet vi til denne sæson har justeret på billetpriserne. Vi har således desværre måttet sige farvel til pensionist-rabatten. Vi var efterhånden den sidste teaterforening, der havde denne rabatform.

Jeg kan lige løfte sløret en smule for i hvert fald én forestilling, som bestyrelsen kommer til at tage stilling til: KLINT 2!
Ja netop! De kreative folk bag KLINT har for en uges tid siden besluttet sig for at genopsætte værket om dannelsen af Stevns Klint i pyramiden i Boesdal. Det bliver en anden og mere akustisk, men stadig lige spektakulær udgave, stadig baseret på Birgit Løkkes komposition og Lene Vestergårds idé og tekst.
Så kryds fingre for, at det lykkes at rejse de mange penge, der skal til, så vi igen kan opleve KLINT i pyramiden.
Det bliver i givet fald 23.-26. august næste år, samtidigt med Åbne Atelierdøre.

Medlemstallet. Talmæssigt er vi faldet noget, ca. 33% til i alt 114 medlemmer, når jeg gør det op via medlemslisten, hvilket til dels følger billetsalget.

- - -

Til generalforsamlingen sidste år viste vi ”Kopirummet”. Efter min smag var der lidt for meget ”fald-på-halen”-komik i forestillingen, hvilket var lidt overraskende, fordi vi tidligere har haft hovedkraften bag forestillingen Søren Zacho Ruby på besøg med sin underfundige og poetiske forestilling ”Helt udenfor”.
Andre var vældigt glade for forestillingen, og sådan skal der jo være plads til forskellig smag.
Senere i aften skal vi opleve ”Formandinden” i ”Kys det nu det satans liv”. Jeg er jo stærkt inhabil, så jeg vil ikke sige mere desangående. Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes.

Et højdepunkt for mig i den forgangne sæson var ”Træt Lever og Tungt Hjerte” med Limfjordsteatret. Forestillingen var en intim koncertagtig forestilling baseret på Tom Waits poetiske fortællinger.
Vi spillede 3 vidt forskellige steder i kommunen med 30 publikummer hvert sted: Hellested Forsamlingshus, Olsens Bar i Strøby Egede og hos Pia i Café Algade her i byen.
Lasse Popps ord-ekvilibristiske gendigtning af Tom Waits tekster er rå poesi med eminent sans for den sproglige desperation. Citat: ”Satan findes ikke. Det er bare Gud, der er fuld” eller ”Måske er det løgn. Måske er det ikke løgn - man ved ikke, om det er løgn... Det kan godt nogle gange være svært lige at gribe mig i en løgn. - Også fordi, jeg aldrig rigtigt har fortalt sandheden - Det er noget, jeg kalder logik”.
Samtidigt er Lasse Popp en uforlignelig skuespiller med extraordinær rytmisk sans, både fysisk slående på og med diverse rekvisitter og rent sprogligt.
Hans fremstilling af den hyggelige, joviale Dan Turèll-agtige alkoholiker, som hen gennem forestillingen går i opløsning for øjnene af os, blev for mig en besk kommentar til vores uhæmmede med ”politisk ukorrekt stolthed” fejrede alkoholkultur, som måske ikke er så hyggelig og uskadelig, som vi selv går og tror.

Et andet højdepunkt var for mig danseforestillingen ”M.I.S. - natten lang” med DON*GNU. M.I.S. står for Mænd I Sandaler. En humoristisk danseforestilling om jagten på identiteten som mand og om vores ret til gå med sokker i sandaler.
Tre mænd dansede planken ud med skæve stunts, rå fysik og tåkrummende pinligheder i en hyldest til at være kikset, forkert og ikke med på moden (som nogle af os!).
En scene: To mænd danser rundt, mens de spiller bold mellem sig med en stor meter-tyk ”terapi-gymnastik-bold”. Hver gang bolden rammer en danser på brystet, bliver den modtaget med en høj og meget maskulin HUH-baslyd i musikken.
Ind kommer den tredje danser, en muskelstærk og testetoron-struttende type. Han vil også være med. De to andre vil ikke rigtigt lukke ham ind; men da han insistere, så OK.
Det giver bagslag for den tredje, for hver gang han modtager bolden, så giver musikken et badedyrs-agtigt PIV. Og det var jo ikke særligt maskulint.

Til gengæld var jeg noget ærgerlig over ”Leonardo” med Asterions Hus.
Der var lagt op til en visuelt spændende beskrivelse af renæssancemennesket Leonardo da Vinci.
Folk, der havde set forestillingen hos Asterions Hus på Teaterøen nær ved det gamle B&W på Refshaleøen, havde prist den i høje toner.
Med ak, De ellers så topprofessionelle iscenesættere fra Asterions Hus havde ikke formået at transformere forestillingen fra en performance, hvor publikum interaktivt bevægede sig gennem den florlette scenografi til en høj kuk-kasse-scene, hvor publikum sidder på stole langt fra herlighederne. Alle irritationsmomenterne gjorde det desværre næsten umuligt at nyde de potentielt poetiske udtryk.
De to fra Asterions Hus er jo super lydhøre, så jeg har hørt, at de ændrede forestillingen på væsentlige punkter resten af turnéen, hvilket jo ikke lige kom os til gode; men sådan er det indimellem, når man ligger først på en turné.

- - -

I sæson 2017/18 kommer vi bredt rundt i genrer, som vi skriver i ’lederen’ i vores sæsonbrochure: Politisk satire, drama, dans, komedie, varieté og komik i verdensklasse.
Og som sagt, valgte vi at satse stort i år. Fire forestillinger er med 5 eller flere medvirkende. For to af forestillingerne med forhøjede billetpriser til følge.

Personligt glæder jeg mig meget til igen at få besøg af Det Kgl. Teater. Det holdt hårdt at få forestillingen ”Med Sne” til Stevns. Sidste år prøvede vi at få en monolog med Henning Jensen hertil, men fik desværre afslag. Snurretoppens scene var for lille og akustikken i Erikstruphallen var for dårlig.
Så snart, vi fik turnébrochuren fra Det Kgl. i november sidste år, dagen før vi tog af sted til det årlige teaterforeningsseminar, var jeg på nakken af de flinke folk i deres turnéafdeling. Vi ville have fat i den ene af de i alt 16 opførelser, de sendte på landevejen. Og med et argument i retning af, at ”I da ikke kan lade os i Vandkantsdanmark sejle vores egen sø hvert år. Vores publikummer har i årevis været glade for at se teater i Erikstruphallen, sådan som den nu engang er”, så fik vi dem overtalt.
”Med Sne - en visuel og sanselig teaterrejse ind i den dementes hjerne.
En far. En søn. En datter. En neurolog. Fire mennesker forsøger at finde mening i demenssygdommens kaos. Faderen får stillet en demensdiagnose og kastes ud på totalt ukendt grund med børnene som magtesløse vidner. Børnene må overskride alle grænser i en umulig kamp mod en sygdom, man kun forgæves kan forsøge at forstå. De må på faderens vegne tage beslutninger, der fratager ham myndigheden over sit eget liv for at kunne finde vej i en forvirrende og kaotisk virkelighed”,
som Det Kgl. skriver i sin beskrivelse. Meget genkendeligt for os, der har haft sygdommen tæt inde på livet, det være sig hos forældre eller partnere.
Jeg glæder mig især til at hilse Henning Jensen velkommen tilbage på Stevns igen. Han var her i 2011 med en fortælling om sit liv bla. her på Stevns. Han er jo født her lidt udenfor Store Heddinge, ikke langt fra Renge.
Og Henning er jo i følgeskab af gode kræfter som fx Kirsten Olesen.

En anden forestilling, som jeg også glæder mig til, er i en hel anden boldgade: ”Edith Piaf” med undertitlen ”Kærlighed, morfin og mirakler”.
Det er Thurø Musikteater, som består af skuespilleren og musikeren Uta Motz og hendes mand, musikeren Anders Allentoft, som opfører en cabaret-forestilling. Gennem små monologer, anekdoter og fortolkninger af hendes sange fortæller de om Edith Piafs omtumlede liv og alt for tidlige død.
Uta og Anders gav en lille smagsprøve på forestillingen hjemme i vores have på Skørpingevej, da vi fejrede ”Formandindens” 60-års fødselsdag, og da vi så endnu et uddrag på seminaret i november, var vi i bestyrelsen ikke i tvivl. Dem måtte vi have. De to er bare suverænt charmerende.
Forestillingen spilles i Harmonien i en cabaret-opstilling, dvs. med publikum ved små borde. Det vil som tidligere være muligt at bestille cabaret-buffet hos Harry i Harmonien, både i forbindelse med billetkøb og efterfølgende.

Herudover spiller vi i år 4 forestillinger i Snurretoppen, inkl. aftenens ”Kys Det Nu…”. mens 5 vises i Erikstruphallen. Men hov! 1 + 4 + 5 = 10! Det er jo én mere end de sædvanlige 9 voksenforestillinger?

Og ja! I år har vi nemlig en forestilling på programmet, som er både en voksen- og en børneforestilling.
Det er noget så sjældent som en ”Poetisk gyser-opera for store og små”.
”Mørkebarnet”, som stykket hedder, er baseret på Cecilie Ekens prisbelønnede bog af samme navn. Teksten i Mørkebarnet er skrevet som sonetter, der tilsammen danner en sonet-krans, ligesom i Inger Christensens Sommerfugledalen.
Operaen kan høres og ses i Erikstruphallen lørdag d. 10. februar kl. 14, gerne ifølge med børn helt ned til 7 år.

Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoni Orkester - spiller igen igen i år på Stevns. Det betaler sig, at bestyrelsen investerer i at tage til det årlige samråd hos Uffe Savary og hans Philharmonikere i København.
Sidste år gæstede de os med arrangementet Musik Med Mere, som de og vi lavede i samarbejde med Stevns Musikskole og Hotherskolens 0.-4. klasser.
Ja, det var lige så kaotisk, som det lyder. Lidt synd for de af musikskolens elever, der havde haft fornøjelsen af ’masterclasses’ med orkesterets musikere. Deres medvirken druknede lidt mængden af småbørn.

I år er vi tilbage i mere normal gænge. Her diverterer orkesteret os med Melodiøse Mozart og Mægtige Bruckner med hhv. symfoni nr. 29 og nr. 6.
Som bonus opføres 4’33 Phil, baseret på John Cages værk 4’33”, der på overraskende vis består af absolut ingen toner og musik, men derimod består af de lyde, der end måtte opstå i værkets 4 minutter og 33 sekunder.

I disse dage uddeler vi børneteaterbrochurerne til alle børn i Stevns Kommune. Vi uddeles til alle op til 4 klasse. De uddeles via dagplejemødre, daginstitutioner og skoler, og også på nogle skoler i Faxe.

I årets børneprogram er der igen i år en forestilling for de helt små helt ned til 1/2 år. Alle forestillinger spilles kl. 11, så familierne stadig kan have noget lørdag ud af dagen, altså lige bortset fra ”Mørkebarnet”.
Og igen i år spiller vi 6 forestillinger, 2 på Hårlev Bibliotek, og som noget nyt 1 på Store Heddinge Bibliotek i samarbejde med May-Brit Diechmann og hendes kolleger. De øvrige spilles som vanligt i Erikstruphallen.

I den forbindelse vil jeg lige gøre opmærksom på, at man ikke nødvendigvis behøver at have et barn eller et barnebarn med til børneforestillingerne. Man kan komme uden og selv nyde de skønne scenekunstnere og deres kontakt med det unge publikum. Medlemskabet gælder også til børneteatret.

Under pindemadderne og rødvinen vil vi fortælle lidt mere om sæsonens forestillinger, og trække lod om billetter til nogle af forestillingerne.

Jeg vil slutte af med at rette en tak til Stevns Kommune for den støtte, vi modtog i den forløbne sæson.
En tak skal også lyde til vores øvrige annoncører: SuperBrugsen, Rødvig Au2shop, Løje’s El-service, Café Algade, Smykke- og Brillehuset, Restaurant Harmonien, Kontorcenteret, Bygma og Baeré.

En stor tak skal også lyde til vores lokale verdenspresse: Stevnsbladet, Dagbladet og Netavisen Stevns Nu, som alle er meget behjælpelige med at bringe omtaler og pressemeddelelser og af og til endog anmeldelser.

Endvidere skal der lyde en stor tak til ”Slæbeholdet” under ledelse af Jytte og Torben. Uden jeres hjælp ville vi ikke kunne gennemføre et så omfattende program.
Også tak til Peter Køppen, Ole Schrøder og Ivan Westphalen på Store Heddinge Skole og Jesper Askø fra Stevns Amatørscene for den tekniske bistand, der indimellem er nødvendig for at kunne modtage teaterforestillingerne.

Endelig vil jeg sige tak til bestyrelsen for et godt samarbejde. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer i den kommende sæson og i tiden fremover.

Og til de øvrige fremmødte: Velkommen til sæsonen 2017/18. Læs mere om den i sæsonbrochuren og på www.stevns-teater.dk.

Tak for ordet.

Leif Sinius
formand

Tilbage til forsiden

TEATERKONCERT

KLINT 2

23. - 26. august 2018
Pyramiden, Boesdal Kalkbrud
KØB BILLETTER NU og vær med til at gøre KLINT 2 mulig