Den Jyske Opera

HJERTELYD

Lørdag d. 7. marts 2020 kl. 11.00 og 13.30
For babyer og børn i alderen 0 – 2½ år og deres voksne

Erikstruphallen

En poetisk rejse ind i musikkens land for helt små ører. 

Vi åbner døren ind til operaens verden på de mindstes betingelser.
 
Babyens allerførste sanseoplevelser i mors mave ligger til grund for forestillingen. Lyden af det bankende hjerte, blodets sang og dæmpede klange fra den ydre verden er inspiration for musikken, farverne og bevægelserne i rummet. Nænsomme oplevelser af blødt, glat, pelset, lyst og mørkt.
Det er ikke en traditionel forestilling, men en slags installation. Et samvær hvor babyer, børn og voksne nænsomt guides rundt af sangere og musikere. Babyernes egne lyde og børnenes fysiske aktivitet bliver en del af forestillingen, hvor alle til stede inkluderes i det samme legende musikalske rum.
Du og dit lille barn får sanserne og kroppen i brug i et poetisk møde med opera. Der er hjerterum til alle – også jer, der oplever opera for allerførste gang.
 
 
Varighed:30 minutters forestilling og 15 minutters leg

Galleri

Medvirkende sangere: Johanne Højlund og Leif Jone Ølberg. Og på cello Johanne Andresson, på saxofon Kasper Hemmer Pihl.

Babyopera 0-2½ år
Musik: Sam Glazer
Tekst: Zoë Palmer
Dansk oversættelse: Birgitte Holt Nielsen
 
Udvikles i samarbejde med Spitalfields Music fra London, der er prisbelønnet for Musical Rumpus, opera for de 0-2½ årige.