Paolo Nani teater

Magiske Jekyll – i fars fodspor

Lørdag d. 9. oktober 2021 kl. 13.00
Snurretoppen

Familieforestilling (min. 5 år)
Varighed: 1 time

Paolo Nani har tryllebundet publikum rundt omkring i verden med sin klovnede fysik og store komik. I de senere år bl.a. med forestillinger bygget op om den runde og elskelige figur Jekyll.

I Magiske Jekyll griber Paolo tilbage til den unge Jekyll, før han blev en følsom is-sælger, som mange har mødt i ”Jekyll on ice”.
Med Paolo Nanis fænomenale evne til at gribe øjeblikket skildrer han Jekylls første skridt i magiens verden og hans udvikling i og udenfor sin fars fodspor.

Magiske Jekyll er en historie om at trodse både egne begrænsninger og omverdenens forventninger.
En finurlig fortælling om at bruge sin passion og derigennem finde sin egen vej i tilværelsen.
Hjertet i fortællingen er Paolos legende interaktion med publikum, hvor magien opstår.

Forestillingerne slutter med en isfest for alle.

Magiske Jekyll er en festlig familieforestilling med overraskelser og grin for alle pengene.

Medvirkende: Paolo Nani
Instruktør: Frede Gulbrandsen
Lyddesigner: Jes Theede
Konstruktør: Mads Hilden
Kostumedesigner: Tanja Bovin
Rekvisittør: Naja Lund Schmidt
Teknik Per Aagaard
Dramatiker, forfatter: Paolo Nani

Galleri