George Orwells verden et sted mellem Kammerat Napoleon og 1984.
I over et halvt århundrede har grisene haft magten i dyrenes samfund og opbygget et falskt demokratisk system. Andre dyr har mulighed for små belønninger, særlige positioner, at fremsætte idéer og være minimalt repræsenteret i parlamentet.
Regeringsmagten forbliver hos grisene, der aldrig levner andre politiske bevægelser en chance. De øvrige dyr føler sig udnyttede, især fårene, som langsomt finder sammen i en politisk bevægelse. Modsvaret er en jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens hundepatruljer.
Et ungt får og en ung hund, der er vokset op som venner gennemlever nu denne revolution. Undervejs opdager de, at deres venskab har udviklet sig til noget dybere. Til noget alle andre betragter som… unaturligt.
ANIMALS er en vigtig – nærmest ‘nødvendig’ –forestilling. Den advarer unge som ældre mod totalitære regimer, der forhindrer mennesker i at udtrykke sig og leve, som dem de er.
Den vækker mindelser om grufulde kapitler i verdenshistorien og viser, at overalt på kloden gentager det sig igen og igen. Den minder os om at værne om menneskers grundlæggende ret til at leve frie liv og at udtrykke sig frit uden diskrimination og forfølgelse.
Dramatiker, instruktør og scenograf Giacomo Ravicchio, der har modtaget adskillige internationale priser, har skrevet og iscenesat Animals med sit velkendte, smukke og overraskende billedsprog. Med dette stærke dramatiske værk belyser han aktuelle globale konflikter og minder os om demokratiets skrøbelighed.
Fire kvinder iført effektfulde dyremasker, skabt af Katrine Karlsen, fortæller en bevægende historie om magtmisbrug, diskrimination og forfølgelse – og om en ung forbudt kærlighed.
Anmeldelser:
Morten Hede, Teateravisen
Produktion:
Medvirkende: Annevig Schelde Ebbe, Mette Alvang, Vika Dahlberg, Elise Müller
Dramatiker, instruktør, scenograf, videodesigner: Giacomo Ravicchio
Komponist og lyddesigner: Jérôme Baur
Oversættelse: Henriette Zichau Hertz
Masker: Katrine Karlsen
Parykhjelme: Karin Ørum
Kostumier: Sandra Møller Svendsen
Scenograf, konstruktør: Steen Molls Rasmussen