Arendt – at se i mørke
Onsdag d. 20. november 2024 kl. 19.30
Erikstruphallen
Varighed: 150 min. inkl. pause
Onsdag d. 20. november 2024 kl. 19.30
Erikstruphallen
Varighed: 150 min. inkl. pause
ARENDT – at se i mørke af Rhea Lehman er et medrivende drama, baseret på filosoffen Hannah Arendts liv og tænkning, der stiller spørgsmål til vores personlige ansvar i en verden hvor, antidemokratiske bevægelser skyller indover landegrænser og skaber kaos.
Ina-Miriam Rosenbaum indtager scenen som den aldrende filosof. Vi møder hende i 1975, hvor hun er i København for, som den første kvinde, at modtage Sonningprisen. Mens hun skriver sin takketale, driver stemmer fra fortiden hende rundt i en turbulent strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet og politiske teorier hun har formet på baggrund af dramatiske hændelser i hendes liv.
Vi er med hende på flugt fra nazisterne i 1930’ernes Berlin, som interneret i fransk fangelejr, som statsløs i Amerika og følger hende, når hun som korrespondent for The New Yorker rapporterer fra processen mod topnazisten Adolf Eichmann. Med besk vid og skarphed argumenterer hun imod både anklageren og den tiltalte i sin søgen efter en sandhed bag Holocaust. Selv om verdenssamfundet protesterer, insisterer Arendt på, at det moralske regnskab ikke kan gøres op i sort og hvidt, men at nuancerne skal frem.
Bag fortællingen om Arendt er dramatiker Rhea Leman og skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum, der tidligere har høstet stor anerkendelse for deres samarbejde om forestillingen Hitler on the Roof, hvor Ina-Miriam Rosenbaum spillede Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels.
Ina-Miriam Rosenbaum modtog ’Teaterpokalen 2023’ for sin præstation.
Weekendavisen: “Ubesværet og dragende scenekunst. Odense Teater og OFF OFF/ Produktions ’ARENDT – at se i mørke’ er et lysende portræt af en af de væsentligste skikkelser i det 20.århundrede. “
Information: “Denne store præstation virker som en kulmination for Ina-Miriam Rosenbaum (…) Rhea Lemans tekst er intet mindre end fremragende (…) Instruktøren Anne Zacho Søgaard har iscenesat denne drømmeverden med stærkt overblik og lige dele kynisme og sorg.”
★★★★ Politiken: “Tænk, at folk vælter ind for at se teater om den jødiske filosof Hannah Arendt! Sandsynligvis et tegn på behovet for en håndsrækning til at forstå den aktuelle turbulens, nu hvor historiens tektoniske plader igen er begyndt at rokke under os?.”
★★★★★★ Kulturkupeen: ”Arendt” bør ses af så mange som muligt, for hvornår har man sidst haft en eftertænksom teateroplevelse, der var svær at ryste af sig?
★★★★★ Ungt teaterblod: “Arendt – At se i mørke er et flot og medrivende stykke dramatik, der både underholder og giver stof til eftertanke. Det er en forestilling, der vil os noget.”
★★★★★ Scenekanten: “…en pragtfuld menneskeliggørelse af en højtagtet filosofisk persona, som ikke mange kender mennesket bag. En vigtig person og historie, ikke mindst i disse tider.”
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard
Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard
Scenografi: Lisbeth Burian
Musik og lyddesign: August Rosenbaum
Koreograf: Alma Toaspern
Lyddesign: Ise Klysner Kjems
Lysdesign: Andreas Buhl