Livingstones Kabinet

Generalforsamling

CANADA – en visuel musikperformance om drømmelandet

Mandag d. 6. september 2021 
Generalforsamling kl. 19.00 – Mød op og vær med til at præge teaterlivet på Stevns
CANADA
 kl. 20.00
Snurretoppen

En visuel og sort-humoristisk musikperformance om flugt, overlevelse og drømmelandet Canada.

CANADA er en visuel musikperformance om et samfund, hvor der er sikkerhed, fred og frihed for alle. En forestilling om flugt og krig, om overlevelse, om angsten for fremmedhad og om drømmelandet Canada. En smuk, intim og sanselig oplevelse.

Iscenesætter Nina Kareis’ personlige historie fortælles gennem et netværk af billeder i en magisk realistisk erindringskollage. Vi hører om en opvækst i 1970’ernes Århus. I skolegården snakker børnene om de nytilkomne tyrkiske ‘fremmedarbejdere’ og der er spinkle toner af et spirende fremmedhad. Dette sætter gang i barne-fortællerens nedarvede traumer fra hendes østrigsk-jødiske familie og hun begynder at lave flugtplaner.

I CANADA trækkes der linjer mellem det personlige og det storpolitiske, det historiske og det samtidige. Vores verden anno 2020 spejles i en barndom i provinsen i 1970’erne, som igen spejles i det fremmedhad, der herskede i Østrig under 2. verdenskrig.

Personlig fortælling og verdenshistorie løber sammen i poetiske og drømmende udtryk 

Medvirkende: Pete Livingstone, Amia Miang, Bo Carlsson
Fortællerstemme og instruktør: Nina Kareis
Scenografi: Johan Kølkjær
Komponist: Pete Livingstone
Lyddesign: Erik Christoffersen
Lysdesign: Martin Danielsen