Teatret – Hans Rønne

Det begynder at blive koldt om fødderne

Mandag d. 2. nov. 2020, kl. 19.30
Snurretoppen

En dag begynder tidsskriftet Ældresagen at dumpe ind gennem mandens brevsprække…

Hans Rønne har en særlig evne for at tage store, eksistentielle spørgsmål helt ned på jorden og behandle dem med underfundig humor og underspillet tragik.

Vi møder en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet. Han har et par aldersbetingede småskavanker. Ellers føler han sig stadig rask og rørig, og han har ikke tidligere skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Så langsomt får han behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Ganske vist har han ikke en formodet udløbsdato at bekymre sig om, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven; men det er dog gået op for ham, at han befinder sig i sit livs efterår… For det begynder at blive koldt om fødderne, og han ligger ofte vågen om natten.

Hvad vil det sige at dø? Hvad vil det sige, at være død? Er det ren biologi og evig glemsel, eller er der noget mere derude? (eller derinde?) En Gud? En sjæl som forlader kroppen? Et efterliv? En opstandelse?

Han er overbevist om, at en grundlæggende forudsætning, hvis man ønsker at søge sandheden, er, at være åben, kritisk, undersøgende og nysgerrig. Derfor lytter han interesseret til en række vidt forskellige ”fagfolk”, som alle har døden tæt inde på livet:

Hans egen læge, hans alvorligt syge ven, patologen fra hospitalet, ateisten fra busreklamerne, hans clairvoyante underbo, den lokale præst…. og sidst men ikke mindst naboens lille pige, som lige har begravet sin elskede kat.

Han drømmer om at forsone sig med tanken om at ophøre, således at han fortrøstningsfuldt og med sindsro – og med humoren i behold – kan give sig hen til de sidste kapitler i sit liv og til den udfasning, som aldring ubønhørligt vil indebære…

Anmeldelser:

Toppræstation i monolog om døden og de kolde fødder.
Det stærke og bevægende er, at vi oplever de tre (afdøde) personer gennem hovedkarakterens skildring af og refleksioner over deres livssyn. Han spejler sig i dem og vi i ham. Nærværende, muntert og intenst. I en perlerække af situationsspil, som er dejligt ikke-forhastede. Som giver plads til latter, følelser og eftertanke. Læs hele anmeldelsen her

– Aarhus Stiftstidende

Hans Rønne er en gudsbenådet forfatter og fortæller, og han holder vores øjne og ører spidse i samtlige 70 minutter med intet andet end ord og præcist kropssprog. Han åbner sit sentimentale sind op til frit skue for publikum og blænder af med nøje afstemt galgenhumor, der får os til at grine højt og længe... Læs hele anmeldelsen her

– Kristelig Dagblad

GALLERI

Ide og manuskript: Hans Rønne
Iscenesættelse:  Lars Knutzon
Medvirkende: Hans Rønne
Scenografi: Gitte Baastrup
Lys og teknik: Poul Jepsen