Figaros og Den Ny Opera

Dracula – en kisteglad grinebidder

Mandag d. 28. marts 2022, kl. 19.30
Erikstruphallen

Tag på en rejse til det mørke og dystre Transsylvanien med teater- og operakompagniet Figaros og Den Ny Opera. Du får en usædvanligt fri gendigtning af Bram Stokers klassiske Dracula.

Figaros hold af vampyrjægere banker gravrusten af gravrøsten og drager med den unge sagfører Jonathan Harker til de Transsylvanske bjerge.

Trods advarsler fra lokalbefolkningen vil Harker besøge grev Dracula på hans slot for at afslutte et huskøb på hans vegne i England.

Mens greven, der har fået blod på tanden, rejser til England i en kiste fyldt med sit fædrelands jord, befinder Harker sig på slottet – fanget af Draculas kvindelige vampyrer.
Sammen med vampyrjægeren Van Helsing bliver det nu en kamp med tiden og dagslyset om at finde Grev Dracula og banke en pæl gennem hans hjerte for at forhindre ham i at skabe en mindre hær af vampyrer i England.

Vi garanterer, i vanlig Figaros-stil, en overflod af komik, musik og gys . . . og masser af hvidløg.

Anmeldelser:

Jyllandsposten:
“Et velfungerende team, der er drevet af en fælles energi, humor og lyst til at dyrke det komiske tenderende til det platte. ”

Fyens Stiftstidende:
“en underholdende, vanvittig og drønmusikalsk operaparodi.”

Nordjyske:
”Der er altså noget at glæde sig til. Figaros er et unikt fænomen i dansk turnéteater.”

 

Produceret af Figaros og Den Ny Opera
Instruktion og medvirkende Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm,
Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen
Manuskript: Stoker, Kjærulff, Dueholm og Jensen
Kostumer: Nathalie Meldgaard
Scenografi: Hans Dueholm

Galleri