Generalforsamling

Mandag d. 11. september 2023 kl. 19.00
Snurretoppen

Fifty-Fifty-Fifty

Mine Forældres ting

Generalforsamlingsforestilling kl. 20.00

Alt, hvad der er tilovers fra livet, kan smides ud

Forældrene er døde, og datteren Agnes skal rydde boet. Der er ting fra kælder til kvist, og hver ting har en historie. Hvad skal smides ud? Man kan jo ikke gemme alt.

Mine forældres ting handler om de følelser, vi har for ting. Hvor svært det er at give slip på genstande, som vi føler noget for. Vi forbinder nogen og noget med tingene, men hvor mange ting har vi brug for? Og hvor lidt er nok?

Anja Owe mistede sin far Baard Owe for 6 år siden. Det var hårdt, og sorgen var stor. Anja oplevede mange af de ting som Agnes oplever i ”Mine Forældres Ting”, derfor er denne forestilling et vigtigt og betydningsfuldt projekt for hende. Agnes´ oplevelser her, er billedet på en situation, mange af os har været i, måske vil komme i – og på et tidspunkt vil vore børn stå i den situation.

Der er kort mellem latter og gråd, mellem fortvivlelse og håb, mellem glæden ved livet og sorgen over tabet af tid og familie.

Monologen er skrevet af den tyske skuespiller og dramatiker Gilla Cremer og oversat til dansk af Anja Owe, som også spiller kvinden, der skal tømme forældrenes hus.

Anmeldelser:

“Anja Owe gør det fremragende… vi forstår hendes frustration. Det er på en gang rørende, sjovt og trist.”
Kulturtid

Produktion:

Instruktion og produktion: Thomas Howalt
Dramatiker: Gilla Cremer
Oversættelse: Anja Owe
Assistent: Ida Carina Christensen
Musik: Frantz Schubert, Frederic Chopin, Samuel Barber, Bela Bartok og Ludvig Van Beethoven m.fl.