Generalforsamling
Mandag d. 2. september 2024 kl. 19.00
Erikstruphallen
The Laughing Crowd
Generalforsamlingsforestilling kl. 20.00
Varighed: 60 min.
Mandag d. 2. september 2024 kl. 19.00
Erikstruphallen
Generalforsamlingsforestilling kl. 20.00
Varighed: 60 min.
The Laughing Crowd er en hyldest til latter og samhørighed.
Velkommen ind i latterens medrivende naturkraft, – som kropslig oplevelse, som lyd og som social begivenhed. The Laughing Crowd er en danseforestilling og en koncert for latter. Otte dansere bruger krop og stemme til at udfolde latterens potentiale for menneskelige forbindelser.
Med forestillingen hylder vi glæden, energien og det fællesskab, der opstår, når vi griner sammen.
Ud af den smittende latter kan der vokse samhørighed mellem mennesker. Men den kan også være ubehagelig, ukontrollerbar og et redskab til at udstille magt og positionering i en gruppe. Med dansen afsøger vi latterens basale, sociale menneskelighed.
I lyset af vores individualistiske, selviscenesættende nutid, der afføder afmagt og ensomhed, hylder forestillingen samhørighed, empati og livsglæde.
Koreografen Antoinette Helbing har undersøgt latterens sceniske potentiale: Latterens kropslighed kan favne det dramatiske, det overdrevne, det grimme og filterløse. Den ustoppelige latter slår revner i selvkontrollen og giver en oplevelse af frisættelse og samhørighed.
Publikum er midt i oplevelsen; der findes ikke nogen afgrænsning mellem dansernes og publikums rum. Både publikum og performere er visuelt eksponerede, og kan observere hinanden som en del af forestillingen.
Performerne veksler mellem at danse i en tæt gruppe og at sprede sig ud og stå tydeligere frem som individer. Publikum kan vælge at observere på afstand fra sin stol eller at flytte sig ind mellem danserne og måske følge en enkelt danser tæt. Hele rummet benyttes og publikum er selv er aktive i at positionere sig i rummet.
The Laughing Crowd er en sjælden mulighed for at opleve så mange performere af forskellige aldre og med forskellige baggrunde.
Kom til din teaterforenings generalforsamling og vær med til at præge teatrets fremtid lige her, hvor du bor.
Dagsorden udsendes medio august.
Husk – forny dit medlemskab
★★★★☆☆
“The Laughing Crowd både forundrer og forfører (…). Otte forrygende dansere udforsker latterens mange ansigter og fortællinger. Der gives liv til hele følelsesskalaen fra det undertrykte til de vilde og utæmmede, hvor ord ikke slår til.”
IScene
“Knap halvvejs inde har narrenes tomme latter skrællet min eksistentielle angsts mange afskærmende lag helt væk.”
Den 4. Væg
Medvirkende: Birgitte Skands, Daniel Norback, Max Wallmeier, Andreas Haglund, Beck Heiberg, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Thjerza Balaj, Antoinette Helbing
Koreografi: Antoinette Helbing
Dramaturgi: Naya Moll
Komposition: Randi Pontoppidan
Lydesign og teknik: Emil Vodder Kristensen
Lysdesign: Carina Backman
Kostumer: Inbal Lieblich