Teatret Katusha, Pia Rosenbaum

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt – efter bogen af Svetlana Aleksijevitj

Onsdag d. 15. januar 2020 kl. 16.00 og 19.30
Koldkrigsmuseet

Læsekreds 27. nov. og 4. dec. kl. 19.30 i samarbejde med St. Heddinge Bibliotek.  Læs her

”Jeg er kommet helt fra Krim, jeg ringer fra banegården…. Jeg vil gerne fortælle Dem om min krig..”
 
Sådan begynder ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”.
 
På en ø i midten af scenen ser vi en enlig skikkelse i et genkendeligt og pauvert køkkenunivers med sort/hvidt mønstret vinylgulv. Hun sidder på en træstol ved et bord og bladrer i den bog hun netop har fået Nobelprisen i litteratur for…

Svetlana Aleksijevitj: ”Man burde skrive en bog om krigen, som gav så megen kvalme, at bare tanken om at gå i krig ville byde alle imod. Selv generalerne skulle få kvalme…”
Hun rejser sig og går væk fra bordet og ud mellem de tynde florlette gardiner… Gennem højttalere fyldes rummet af 17 kvinders stemmer, som fortæller hver deres historie om krigens rædsler under ’Den Store Fædrelandskrig’ i Rusland.
 
I 1941 meldte ca. 1 mill. unge russiske kvinder sig til Den Røde Hær og kæmpede for fædrelandet på lige fod med mændene. Som snigskytter, sanitetssoldater, læger, piloter og partisaner. Oplevelserne, de overlevende kvinder bringer med hjem, er rystende og grusomme, men de fortier dem. Først 40 år efter krigens afslutning, fortæller kvinderne deres historier til journalisten Svetlana Aleksijevitj, med eftertankens poesi og humor.
 
Vi har omsat bogen til scenen. Vi følger bogens dokumentariske koncept, nøgternt, usentimentalt og med rå humor. Forestillingens medvirkende er 17 af dansk teaters ældre kvinders stemmer.
Pia Rosenbaum er på scenen som Svetlana Aleksijevitj.
Thomas Koldings billedkunst danner den scenografiske ramme.
 
Efter en visning på Kunstmuseet Arken forlød det fra hele publikum: ”Det er rørende, voldsomt, smukt og vedkommende…”
 
Varighed: 60 minutter

På scenen: Pia Rosenbaum
Producent: Teaterforeningen Katusha
Idé og koncept: Kolding & Rosenbaum
Instruktion: Pia Rosenbaum
Scenografi: Thomas Kolding
Lyd og videodesign: David Matschofsky

Skuespillerstemmer: Bodil Sangill, Sonja Oppenhagen, Benedikte Hansen, Hanne Uldal, Hanne Jørna, Merete Voldstedlund, Malene Schwartz, Inge Sofie Skovbo, Birgitte Raaberg, Lisbeth Gajhede, Elsebeth Steentoft, Lotte Olsen, Marie-Louise Coninck, Annelise Gabold,  Solbjørg Højfeldt, Lene Vestergård, Kirsten Peuliche
  
Indtalt af Bodil Sangill:
https://www.youtube.com/watch?v=xoxehCacvLY