Mit stille hjem
Onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 19.30
Erikstruphallen
Varighed: 70 min.
Onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 19.30
Erikstruphallen
Varighed: 70 min.
Ukrainere inviteres gratis til forestillingen. Billetterne er sponseret af Lions Stevns. Billetterne bestilles via tryk på KØB BILLET.
En danseforestilling om kvinder der danser på trods…
På scene står tre ukrainske dansere sammen med fem andre kvindelige dansere.
Danserne deler med publikum et personligt øjebliksbillede af en nutidig og historisk krigstilstand. Det er blevet til en forestilling, hvor afmagt og uvished er til stede sammen med mod og styrke,
En poetisk og kraftfuld danseprotest mod ydre magter, der på trods af deres grusomhed ikke kan hindre disse kvinder i at gå på scenen og danse.
’Mit Stille Hjem’ er kommet til verden i et fælles ønske om at ville hjælpe, med det vi kan – og vi kan dans. Forestillingen er skabt i et samarbejde med tre ukrainske dansere, der er flygtet fra deres hjemland efter den russiske invasion. Siden den 21. marts 2022 har Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva og Oleksandra Maksimchuk været en del af kompagniet, efter Holstebro Dansekompagni hjalp dem ud af Ukraine.
Skabelsesprocessen og dermed scenen er både blevet til et rum til bearbejdelse af sorg, vrede såvel som den limbo-tilstand, som danserne befinder sig i. De tre Ukrainske danseres fortællinger og oplevelser har dannet grundlag for forestillingens indhold.
Livet før krigen bliver abrupt forandret af krigens udbrud. Intet er det samme som i går, man er ikke den samme person som i går. Enkeltvis og i fællesskab bevæger danserne sig gennem faser af chok, sorg, vrede, benægtelse og mod. Der reflekteres over tematikker som hjem, magtløshed, fællesskab og psykisk og emotionel overlevelse.
Forestillingen giver et fragmenteret indblik i den indre kamp, der opstår hos mennesker på flugt. I deres udholdenhed oplever vi det stille, vigtige håb, som forestillingens eksistens også repræsentere.
’Mit Stille Hjem’ er en hyldest til den ukuelige styrke, der ligger i kvinden og mennesket såvel som i fællesskabet – både det nære og på tværs af globale grænser og generationer. Forestillingen er derfor også skabt i samarbejde med andre dansere og i en fælles kreativ proces med input fra alle medvirkende.
”Hvad jeg end gør, kan jeg ikke glemme de tre ukrainske kvinder i danseforestillingen Mit stille hjem… Disse ukrainske kvinder danser tydeligvis med samme stædighed, som deres mænd kæmper i krigen. Samtidig stråler en blid sorg så oprigtigt ud af danserne, at tårerne triller ned ad kinderne på tilskueren. Suk, hvor er det smukt. ”
Anne Middelboe-Christensen, Information
”Men det, der ramte mig lige i følenerven, var ’Mit Stille hjem’. De unge kvinder kastede sig ud i dansen som kæmpende amazoner, men samtidig med en sårbarhed, der gik gennem marv og ben.”
Monna Dithmer, Politiken
Medvirkende dansere: Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani og fire danser fra Holstebro Dansekompagni
Iscenesættelse og koreografi: David C. Price
Koreografisk assistance: Paulina Šmatláková
Ny komposition og lyddesign: Søren Vestergaard
Kostumedesign: Åsa Gjerstad
Dramaturgi: Rikke Frigast Hansen