Black Box Dance Company og Vejle Musikteater

The Danish Girl

Onsdag d. 1. december 2021, kl. 19.30
Erikstruphallen

Som de første i verden præsenterer Holstebros internationalt anerkendte Black Box Dance Company i samarbejde med Vejle Musikteater forestillingen The Danish Girl.

”Jeg vil ikke være et fænomen … Jeg vil være en ganske normal og almindelig kvinde.”

– Lili Elbe, Fra Mand til Kvinde (Hauge og Clausens Forlag, 1988)

I 1931 fik Lili Elbe, som den første transkønnede kvinde i verden, foretaget en kønsbekræftende operation. På trods af tiden og alt, der var imod hende, kæmpede hun med mod og beslutsomhed for at kunne leve som sit sande jeg.

Fortællingen om Lili Elbes kamp, for at blive anerkendt som den kvinde hun var og lægge fortiden som billedkunstneren Einar Wegener bag sig, bliver fortalt gennem dansen – fængende, poetisk og samtidsrelevant.

Produktionen er frit baseret på bestseller-romanen af samme navn skrevet af den amerikanske forfatter David Ebershoff. Romanen, der også blev til en Oscar-vindende film i 2015. Black Box Dance Company har som de første fået rettighederne til at omdanne den bevægende roman til en danseforestilling.

I hovedrollen som Lili Elbe vil den exceptionelle danser Bjørk-Mynte Paulse med sin levede erfaring som trans kvinde tilføje rollen en dimension og dybde, der gør dette værk samfundsrelevant og betydningsfuldt.

Sammen med Black Box Dance Company står en af Nordeuropas bedste og mest prisvindende koreografer, Tim Rushton, for at skabe en indlevende danseforestilling, der er i stand til at udtrykke de store følelser, som The Danish Girl indeholder.  

Medvirkende: Bjørk-Mynte Paulsen, Giorgia Reitani, Jasmine Gordon, Jaume Luque Parellada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen og Mikkel Alexander Tøttrup
Iscenesættelse & koreografi: Tim Rushton
Koroegrafi: Black Box Dance Company
Musik & lyddesign: Christian Tronhjem
Scenografi & lysdesign: Sarah Fredelund
Dramaturgi & research: Storm Møller Madsen og Levi Stray
Kostume: Åsa Gjerstad
Kunstnerisk leder: Marie Brolin-Tani
Associeret kunstnerisk leder & producent: David Cornelius Price
Foto: Ditte Chemnitz

Galleri