Don Gnu

WALK-MAN

Tirsdag d. 2. mar. 2021 kl. 19.30
Erikstruphallen

Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen!

DON GNU poesi med halsbrækkende hverdags-stunts og kærlig sort/hvid humor kaster nyt lys på hverdagens kedsommelige rutiner og vores måde at være sammen på som mennesker

​På en helt almindelig dag bevæger fire mænd sig gennem byen til fods. Med det længste ben forrest følger de strømmen uden at stille spørgsmål ved lyskurvens dikterende stopdans, vejskiltenes herskervælde eller andre af fællesskabets regler for god opførsel. Indtil én af dem pludselig bestemmer sig for at gøre oprør…

Det bliver til masser af rå fysik, hverdags-stunts og DON GNU attitude, når jorden under de fire performere bogstavelig talt forsvinder. Regler, rutiner og fælles normer, vi alle tager for givet, mister pludselig deres betydning. Et fodgængerfelt er ikke længere bare et fodgængerfelt, og god opførsel er ikke længere bare én ting.

WALK-MAN kaster nyt lys på længslen efter frihed med en legende tilgang til verden. Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen!

​En forestilling om det almindelige livs ualmindelige oplevelser.

Anmeldelser:

★★★★★ “Fyrig og fortryllende fodgængerdans”

– Århus Stiftstidende

​★★★★★★ “…et imponerende flot stykke filosofisk kunst. De fire dansere leverer varen til fulde i deres fantasifulde og komiske fortælling om det ‘at gå'”

– XQ28

GALLERI

Koncept & koreografi: Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen
​Dansere: Petras Lisauskas, Jeppe Kaas Vad, Jesper Møller Hermansen & Kasper Buus
Musik: Alice Carreri
Koncept, lys og video: Christoffer Brekne
​Scenografi: Mattias Umaerus
​Dramaturg og kunstnerisk sparring: Vahid Evazzadeh
​Tango Coach: Camilla Maria Dahlgren & Linus Aabye Jensen
​Speaker: Francis Pardeilhan