Forpersonsberetning

Beretning for sæson 2018/19

Stevns Teaterforening
Beretning for sæson 2018/19
Jeg vil berette om den forgangne sæson 2018-19, min første som forkvinde for Stevns Teaterforening. Det er lidt af en opgave, med den arv jeg skal løfte efter den tidligere formands fornøjelige og skarpe beretninger.
Vi konstituerede os efter generalforsamlingen sidste år med mig som forkvinde, Cæcilie som næstforkvinde og grafiker/lay-outer, Margrethe kasserer, Jytte referater og bar-ansvarlig, Pernille primus motor på FB, Sine primus motor på kontakt til skoler/Den Kulturelle Rygsæk.
Karen og Reni er centrale som vagter og på festivaler. Ikke mindst ift. børneforestillinger. Dertil er Reni vores skarpe korrekturlæser.
Leif S. blev scenemester og dermed kontakten til slæbeholdet. Leif er også billetadministrator.
Piet Bertelsen skulle bidrage organisatorisk. Piets planer om at flytte til Stevns blev ikke til noget, hvorfor han beklagende frafaldt sin suppleantpost efter et par måneder.
Bestyrelsen blev senere suppleret af Lars Børgesen, udpeget af kommunalbestyrelsen. Vi havde et fint samarbejde med Lars indtil han i april meddelte at han flyttede fra kommunen. 
Han skrev i sin afskedsmail: ”I skal vide det har været utroligt spændende og livgivende at se jeres engagement og ildhu for at præsentere skuespil, teater og kunst på Stevns, det skal i fortsætte med, for samfundet har i dag i den grad brug for ting som kan samle og ikke sprede.”
Vi fik i maj 2019 besked om at Leif Nielsen var nyt udpeget bestyrelsesmedlem. Leif har deltaget i vores første bestyrelsesmøde i denne sæson. Det tegner til at Leif N. bliver et aktivt medlem af
bestyrelsen. Velkommen.

Kort efter generalforsamlingen indkaldte det nye AET-udvalgs til samtaler om Kommunens kulturpolitik.
Sine Sværborg og jeg fik på et møde med formand Mikkel Lundemann mulighed for at fortælle om alle teaterforeningens fortræffeligheder: Samarbejde med Biblioteket, Stevns Musikskole, samarbejde med lokale restauratører og med
enkeltpersoner f.eks. dirigent Frans Rasmussen ifm. Cph Phil koncerten, hvor han fortalte om musikken i kantinen og tidl. Borgmester Poul Arne Nielsen, der efter forestillingen CoryDONG stillede op til en debat om salget af aktier til Goldmann Sachs.
På mødet med Mikkel Lundemann blev vi bedt om at finde forestillinger til folkeskolerne, da der var et mindre beløb på kulturkontoen, som ikke var blevet brugt.
Det blev til Body Parts med Uppercut Danseteater for 0.-2. klasserne på tre skoler. Vi fik overbevist skolerne om at spæde lidt til, så de også fik workshops for børnene ledet af danserne. Det blev stor succes.
OG timingen var fremragende…
For projektet Den Kulturelle Rygsæk, med obligatoriske kulturelle/kunstneriske oplevelser fire gange op gennem folkeskolen, var – er – under udvikling. Biblioteket er primus motor, og vi har fået en fin rolle i den: Teaterforeningen skal pege på forestillinger for 4 klassetrin, der kan forbindes med verdensarven
og elevernes arbejde med egne tekster.
Sine Sværdborg har kæmpe erfaring med at bringe teaterforestillinger i samspil med pædagogiske processer UDEN at tvinge forestillingerne ind i en nytteværdi-tænkning. I Den Kulturelle Rygsæk lægges teateroplevelsen ind som parallel til en opgave, hvor børnene skriver egne tekster.
Børnene er selv med til at forbinde de to størrelser: Teateroplevelsen uddybes af at børnene bagefter i en workshop sætter deres egne tekster op som et lille teaterstykke.
Inspirationen fra det børnene har set, understøtter danskopgaven.
Sine er inviteret til at bidrage yderligere til udviklingen af Rygsækken.

Børn og unges møde med kulturen er centralt i AET-udvalget ønsker for kulturpolitikken. Det er dejligt, at være så enige med retningen politisk. I hvert fald på dette punkt.
Vi glæder os over, at der er forståelse for, at vi har meget at bidrage med.
Vi har de seneste år lagt ekstra børneforestillinger, så de passer de private børnepassere godt. Vi giver børnene og dem, der passer dem, dejlige oplevelser. Det bliver anerkendt politisk.

Vi har i sæsonen gjort en del ud af ’side’-arrangementer ifm. forestillingerne. Jeg kommenterer disse i gennemgangen af sæsonen. Men jeg kan afsløre, at vi har mere af den slags på vej.

Det meste af sæsonen var Pernille Andersen hovedleverandør af facebookopslag, med f.eks. konkurrencer, i parløb med Cæcilie Telling. Cæcilie har undervejs i sæsonen set på hvornår bestillingerne kommer ind. Fremstød på facebook har faktisk kunnet registreres i salget af billetter.
Nu ser vi frem til at Pernille tager fat igen efter barsel. Tillykke med den nye verdensborger.

Og så har Stevns Teaterforening jo fået helt nyt ansigt.
Nyt logo. Ny hjemmeside. Mere knald på farverne.
Cæcilie Telling, den særdeles opbakkende næstforkvinde, har båret dette.
Hjemmesiden: Cæcilie, har stået for æstetikken i tæt samarbejde med DIXI.Media/Lars Eldrup, der har stået for web-teknikken. Lars er her i dag, inviteret som forretningsforbindelse. Det kan jeg godt lide at sige.
Ny sæsonbrochure og ny børnebrochure. Se lige!!! Også Cæcilie. Det har været – er – en kæmpeindsats. Samtidig har Cæcilie taget bestyrelsen nænsomt med, så vi andre føler også det som vores logo, vores hjemmeside, vores farver og vores brochurer.
Jeg har skærpet mine forsøg på at fatte mig i korthed i teksterne, fordi Cæcilie får så meget ud af de billeder teatrene leverer.
Jeg tror, Cæcilie bander over mig en gang imellem, når jeg igen ’synes’ noget om lay-outet. Håber, du holder det ud.
Der vil blive nusset og præciseret i vores look en tid endnu, men  hovedforandringen er på plads.
Jeg er glad…

En sag vi har ’slæbt med’ i flere år… Forsikring ift. slæbere/hjælpere. Der opstod det problem, at den forsikring, vi har igennem Danmarks Teaterforeninger, ikke ville godtage en skade, fordi den var opstået ved noget ”man måtte forvente, at et medlem skulle beskæftige sig med,” nemlig at
slæbe kulisser. Jeg tror, de tror, vi er en amatørteaterforening.
Nu er sagen endt med, at slæberne ikke længere bliver tilbudt gratis medlemskab af foreningen, vi indgår en ansættelseskontrakt, hvor de får adgang til forestilling for at slæbe + en flaske vin for at stille op og én for at pakke ned efter forestilling. Ikke-medlemmer bliver dækket af forsikringen. Af
samme årsag vil I derfor se, at scenemesteren ikke stiller op til bestyrelsen, heller ikke som suppleant. Så er Leif S. nemlig også dækket af forsikringen.

Vi har, på forslag fra Pernille, ændret Medlemskab/medlems-rabatten i år, så man får rabat fra første billet, når man har købt medlemskab. Efter vi havde sat det i værk, opdagede jeg, at det faktisk kræver en vedtægtsændring. Det beder vi om i aften, selv om det selvfølgelig er i forkert rækkefølge.
Det vil jeg forklare nærmere, når vi når til ’forslag om ændring af vedtægterne’.

Vores billetsystem Place2Book har for nylig givet nye muligheder for at designe egne billetter og lignende. Vi har ikke nået at benytte os af det endnu. Det kommer. 
I alle de år vi har solgt vores billetter gennem Place2Book, har det kostet under en femmer pr. solgt billet. Det har vi indtil denne sæson valgt at lægge inde i billetprisen.
Men nu er der kommet betaling for at bruge dankortet/visa-kortet oveni. 2,68 % af bestillingen. Penge, der går videre til Nets. Vi har derfor modstræbende besluttet, at man – I – kommer til at betale gebyret, når I køber billetter.
Vi ved heldigvis, at det stadig er billigt at komme i teatret hos os.
Vi har et godt samarbejde med Place2Book. Når vi har specielle ønsker om en detalje i opsætningen af en forestilling. Altid god support. Og så de er stadig de billigste.
Vi får ind imellem spørgsmål fra jer vedrørende køb af billetter. Det er vi glade for. Det giver os muligheden for at rette fejl eller upræcise formuleringer.

Sæsonen 2018-19 i tal.
Billetsalget landede på 1.853. Heraf 747 til de fire KLINT 2 forestillinger i august sidste år.
Vi solgte altså 1.106 billetter til de ’ordinære’ forestillinger.
Sæsonen inden 2017-18 solgte vi 1.224. Så forholdsvis stabilt.
Jeg indrømmer… jeg ville slemt gerne have et noget højere generelt niveau for billetsalget.
(Teaterforeningen havde vedtaget at gå ind i koncertforestillingen UrKlang i Spil i Pyramiden i august i år. Den blev, som I ved, brat afbrudt, da målinger, bestilt af kommunen, viste risiko for asbest.)
I år vil I kunne se, at vi endte sæsonen med et lille overskud. Det modsvarer ca. det lille underskud vi havde sidste år. Så i det store hele balancerer økonomien fint.
Medlemstallet – 161. Mod 154 i sæson 2017/18. Også på det felt – stabilitet.
Vi arbejder ihærdigt på at udvide vores faste medlemsskare. Gerne med medlemmer, der svarer til det generationsskifte, der er i gang i bestyrelsen.
Besøget er roligt stigende til vores børneforestillinger, Det håber vi på, efterhånden vil ’smitte af på’ voksenforestillingerne også.

Sæsonen 18/19 gik godt uden at være prangende.
KLINT 2 blev et forrygende afsæt til sæsonen. 4 udsolgte forestillinger. Stor interesse både lokalt og langt udenfor kommunegrænsen.
Jeg vil gerne have, at I ved, at både den tidligere formand og den nuværende forkvinde ikke var til stede, da teaterforeningens bestyrelse besluttede at gå ind i samarbejdet med Foreningen KLINT.
Der skal være habilitet, når vi arbejder med betroede midler fra stat og kommune.
Samarbejdet blev til gensidig glæde. Begge parter fik økonomisk overskud af samarbejdet qua den statslige støtteordning teaterforeningen fungerer under. Succes er sjovt at dele.
Begge parter når bredere ud gennem samarbejdet.
Til generalforsamlingen havde vi sidste år besøg af SAUM Musikteater med ’Til Glæden’ En række af sangene fra Højskolesangbogen fik nye nuancer fra den fortælling Ingeborg Fangel Mo satte dem ind i. God stemning og god samtale efter forestillingen. Teatret er lokalt – holder til i Karise – så vi håber, der bliver mulighed for mere samarbejde.
Men…
Sæsonens største økonomiske satsning, Kurt og Kirsten, blev også den største skuffelse. Hvad vi i bestyrelsen havde troet ville være en morsom, måske lidt absurd komedie om at ritualisere skilsmissen som en bagvendt parallel til brylluppet, viste sig som en række nærmest uforståelige scener. Jo, der var genkendelige følelser af forsmåethed, vrede, længsel efter at slippe fri og angst
for ensomhed. Men det forblev en gåde, hvad stykket egentlig ville sit publikum.
Vi havde planlagt en samtale med Henrik Kofoed og Sonja Oppenhagen lige her efter forestillingen. Begge skuespillere virkede uforløste. Det var faktisk lidt akavet. Det sker. Vi kan ikke gardere os mod, at der af og til er en forestilling, som ikke finder sin form. 
Beklager.
Så åbnede børnesæsonen anderledes fornøjeligt med Frk. Fracasos Kompagni. ’Tamme tigre findes ikke’, en drabelig historie baseret på den amerikanske cirkusdiva Mabel Stark (1889-1968).
Tæt kontakt med publikum, gys, latter og tårer. Leg med teatrets muligheder. Stort teater for små mennesker.
Og som sædvanligt med de rigtig gode børneforestillinger… det er godt teater for mennesker, også de voksne.
Sukker med Det Olske Orkester blev lige så stor en oplevelse for publikum, som vi havde håbet.
En voldsom – og voldsomt smuk – forestilling om Danmarks tid som slavehandlernation. Om den fattige skibsknægt fra København, der er vidne, når lasten fyldes med mennesker, til umenneskeligt plantagearbejde, vold og død. Skibsknægten oplevede det rasende, blodige slaveoprør, jeg aldrig hørte om skolen, og han så den utrolige rigdom slavearbejdet kastede af sig tilbage i København.
Inden forestillingen havde Jytte Larsen inviteret dramatiker og instruktør Lotte Faarup til samtale om hendes besøg i Danmarks tidligere koloni Skt. Croix, hvor hun indsamlede materiale til forestillingen, om, hvordan den del af vores historie stadig er tabu og om slavehandel som den ekstreme udgave af nedvurderingen af mennesker, der er anderledes end ’os’. Der deltog ca. 35 i dette
for-arrangement.
Efter Sukker var der mange, der udtrykte stærkt ønske om, at vi ville tage næste del af trilogien, SALT, med i den kommende, denne, sæson. Så det har vi selvfølgelig gjort.

Til Hvorfor snakker vi ikke om mig, med FLÆS fik vi et yngre publikum i teatret, særlig mange kvinder. Der bredte sig en klukken i salen, efterhånden som de to spillere afslørede en grov selvironi på deres generations vegne. De var afvæbnende i deres udstilling af selviscenesættelse og vægring imod at blive voksen.
Inden forestillingen var der mulighed for at spise sammen på Cafe Algade. Et par af vores yngre bestyrelsesmedlemmer spiste med der, for at vise ansigt ift. nye publikummer.

En lille uge før Limfjordsteatrets Dr. Carl v. Cosels Hemmelige Liv afholdt vi sammen med Biblioteket en forfatteraften i Rytterskolen, Ll. Heddinge, med den unge Ida Marie Hede om hendes seneste bog ”Bedårende”. Forbindelsen mellem forestilling og ”Bedårende” var, at grænsen mellem liv og død fremstilles som porøs, ikke som et markant før/efter. Hun beskriver sin fars død
og sit barns fødsel, som processer, der infiltrerer hendes liv over lang tid,
Det er voldsom tekst, og blandt de ca. 20 fremmødte var der både ubehag, nysgerrighed og lyst til samtale.
Forestillingen om Carl v. Cosel, tuberkuloselægen, der levede sammen med en af sine unge patienter, længe efter hun var død, var et besøg i en syg hjerne.
Jeg følte mig lige så mystificeret og frastødt af historien efter forestillingen, som før. Men Lasse Popps særegne musik og sang og scenebillederne fascinerede mig alligevel.
Vi havde inviteret hovedrolleindehaveren til samtale med publikum efter forestillingen. Vi hørte om hans arbejde med ’det modbydelige’ og hvordan han, for at kunne fremstille lægen som et helt menneske, var nået til en art forståelse af hans sygelighed. Vi var ca. 25 til den samtale. Også her var spørgelysten stor.

Svend, Knud og Valdemar var sæsonens topscorer mht. solgte billetter (når man ser bort fra 4 x KLINT)
Danmarkshistorie som vanvittig farce. Jeg har personligt ikke altid kunnet se komikken i Figaros musikalske farcestil. Men jeg overgav mig flere gange til deres vanvid. De lagde sig heldigvis ikke helt tæt op ad den populære
TV-udgave fra 70’erne. De var leveringsdygtige i egne skøre påfund.

Før koncerten med Cph. Phil havde vi som sagt lokket Frans Rasmussen til at fortælle om musikken. 60 billetter til dette for-arrangement blev revet væk, og vi sad som sild i en tønde i Hårlevhallens cafeteria, før vi nød en skøn koncert med Mozart som omdrejningspunkt.
Den nu afgåede kulturminister omfordelte mange penge fra Cph Phil til landets øvrige symfoniorkestre. Orkestret er trængte på økonomien.
Det kan vi mærke i vores samarbejde med orkestret. Vi skal nøje vurdere, om vi fortsat kan være med økonomisk. I den kommende sæson, klarer vi det fint gennem et samarbejde med Stevns Musikskole.

Scenemesteren og jeg var bortrejst, da Panic Day dansede over scenen i Erikstruphallen.
9. klasserne havde inciterende workshop med et par af danserne tidligere på dagen, og var i teatret om aftenen.
Og her har vi så et dilemma… Jeg har fået fortalt, at de unge mennesker måtte ud og ind undervejs i forestillingen, at der blev snakket. Det forstyrrer vores stampublikum – helt forståeligt.
OG vi vil gerne have unge i teatret.
Vi vil tage erfaringen med, når vi i fremtiden, forhåbentligt, finder nye måder at få unge mennesker lokket med i teatret.
Til samme forestilling spillede et par elever fra musikskolen sammen med deres lærer i foyeren før forestillingen.
Det var en ide fra en vores trofaste tilskuere, Dorete, ved et medlemsmøde for 1½ år siden.
Det gav en fin stemning i foyeren. De unge musikere var glade. Vi gør det igen.

Sæsonen sluttede af med manér. CoryDONG var satire, så det forslog. Et fantastisk journalistisk gravearbejde ned i alle de dunkle interesser omkring salget af Dong-aktier til Goldmann Sachs blev til imponerende komedie.
Christian Halken fremstillede Bjarne Corydon og Ina Rosenbaum gestaltede embedsmænd, amerikanske pengemænd og politikere så ikke et øje var tørt. Uanset, om der siden har vist sig, at være økonomisk mening i salget eller ej, så var og er hemmelighedskræmmeriet om samfundets ejendom et demokratisk problem. Poul Arne fNielsen så forestillingen, og efter pausen stod han på
mål for salget trods kritiske spørgsmål fra salen og fra journalisten, som styrede debatten fra scenen.
Det kan teatret også: Sætte fingeren på ømme punkter og trykke til. I min optik er det én af de vigtige ting kunst kan og skal: Skærpe blikket på vores liv sammen, vores samfund, ved at stille spørgsmål på nye måder, trække det ubevidste frem, kaste lys ind i glemte kroge.
– – –
Den nye sæson.
I har formentlig alle set sæsonbrochuren med den originale forside. Cæcilie Telling, mine damer og herrer.
Nu har jeg bredt mig om den forgangne sæson, så jeg vil begrænse mig til at nævne de ’sidearrangementer’, vi har i støbeskeen.
Adressaten Ubekendt – samtale efter pausen m. historiker Christoffer Emil Bruun (fra P1 Tidsånd). Om Danmarks placering i 2. verdenskrig, om aktuelle om trusler mod demokratiet.
Troen og Ingen – der overvejes spise-sammen-arrangementer
Forhøret over Lucullus – Radio-biograf, hvor der er lige oplevelser for blinde, svagtseende og almindeligt seende. Muligvis oplæg fra ophavsmændene fra Svendborg
Salt – Før forestillingen: instruktør og dramatiker Lotte Faarup, tanker om forestillingen. Efter forestillingen: Tanja Larsson, Faxe, socialdemokrat, samtale om central magt og lokalt liv.
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt – læsekreds 27.11. og 4.12. om krig, køn og forholdet til Rusland med Jytte Larsen og Deres forkvinde. På Biblioteket i St. Hedinge.
Nattergalen – intro kl. 18.30 i salen ved Jason fra Dansk Danseteater.
Cph Phil med 5. klasser og Sigurd Barret
Uproar – ikke noget endnu. (overvejer oplæg fra billedskolens Vibeke Frost)
Den Grønlandske Mand – ikke noget endnu

Desværre er der kun 2 af forestillingerne i år, der kan være Snurretoppen. Der er langt mere atmosfære her end i foyeren på St. Heddinge Skole. Men der er simpelthen ikke altid forestillinger, vi gerne vil vise, som kan være på den lille fine scene her i huset.
Vi har lavet aftale med Koldkrigsmuseet, om at lægge en forestilling der. Indholdsmæssigt giver det rigtig god mening.
Cph Phil-koncerten som sædvanligt i Hårlevhallen.
Børneteaterbrochuren er på vej ud til alle børn op til 3. klasse i Stevns Kommune. De uddeles via dagplejemødre, daginstitutioner og skoler.
Læg mærke til, at Den Jyske Opera spiller babyopera: Hjertelyd. Det skal jeg opleve!
Lørdagsforestillinger spilles som sædvanligt kl. 11.00. I år har vi annonceret med én onsdagsformiddags-forestilling. Den er særlig arrangeret med henblik på dagplejerne m. børn, men alle andre, der har muligheden for at komme på det tidspunkt, er selvfølgelig velkomne, så længe billetter haves.
Vi spiller en på Hårlev Bibliotek og en i Hårlevhallen, og 4 i Erikstruphallen.
Senere under pindemadder og rødvin kan vi fortælle mere om sæsonens forestillinger, og der vil blive trukket lod om billetter til nogle af forestillingerne.

Jeg er nu nået til taksigelser.
Tak til Stevns Kommune for den støtte, vi har modtaget i den forløbne sæson.
Tak til vores annoncører: SuperBrugsen, Rødvig Au2shop, Café Algade, Smykke- og Brillehuset, Restaurant Harmonien, LOKALrevision og Baeré A/S.
Tak til Stevnsbladet, Dagbladet og Netavisen Stevns Nu. Vi er glade for lokalpressens interesse for vores aktiviteter. Uden omtale er det vært ved at nå ud over vores stampublikum. De sidste par år, har der været flere anmeldelser i løbet af sæsonen. Det bidrager til, at teateroplevelsen gentænkes, bliver nærværende, får mere fylde.
I må meget gerne supplere med eftertanker enten i aviserne eller på Facebook.
Tak til ”Slæbeholdet”. Også her sker der langsomt en udskiftning til yngre kræfter. Tak, Per Kanneworff, for alle de år du har slæbt. Tak også til John og Kirstine Andersen, som overgår til reserven.
Vores scenemester Leif Sinius har overtaget posten som leder af slæbeholdet – en uundværlig del af hele maskineriet. Opstilling, nedpakning og ud i bilerne igen, når projektørerne er slukket. Det bliver gjort og jeg ved af egen erfaring, at der er hyggelige snakke mellem kabelopkvejlning og bagtæppefoldning.
Tak til Peter Køppen, Ole Schrøder og Ivan Westphalen for velvilje og smidighed på Store Heddinge Skole.
Tak til Thomas Jensen i Hårlevhallen.
Tak til Jesper Askø fra Stevns Amatørscene for teknisk bistand fra tid til anden.
Tak til Snurretoppen for medspil.

I starten af denne beretning fremhævede jeg vores nye, yngre bestyrelsesmedlemmer, fordi de har stået for meget af fornyelsen, men uden stabil kasserer, vagter, der kan tage dagtimerne, referater, så vi kan huske, hvad vi egentlig besluttede og ikke mindst en organisation, med velfungerende
excel-ark og skabeloner, som den tidligere formand har kreeret og  systematiseret, uden god holdånd opbygget gennem årene, så havde vi slet ikke haft overskuddet til både almindelig drift og fornyelse.
Tak til en fantastisk bestyrelse. – Som igen i år ser ud til at forny sig med yngre medlemmer.
Jeg skal sige tak til én, der forlader bestyrelsen ved denne generalforsamling. Nemlig Leif. Jeg ville have været virkelig lost mange gange i løbet af dette mit første år, havde du ikke stået klar med råd og dåd. Bestyrelsen har allerede besluttet, at scenemesteren bliver inviteret til vores møder. Så jeg går ikke i panik.
Tak til de mange teatre, der kører Danmark tyndt og tilpasser deres forestillinger, til vidt forskellige forhold.

OG

Tak til vores publikum. Vi hører rigtig tit fra teatrene, at der er en særlig nærværende og intens atmosfære, når de spiller for jer. For os.
Jeg ved det selv af lang erfaring: Publikums vilje til at se, til at høre, til nærvær betyder alverden for den fælles oplevelse, en teaterforestilling er.
Tilstedeværelsen med krop og sanser i samme rum har stadig noget særligt at tilbyde, som peger på fælles betingelser midt i alle vores forskelligheder som mennesker.
Det er de oplevelser af at le og græde sammen, at overraskes sammen og at overgive sig sammen, der driver os til at bruge mange, mange timer på teaterforeningen.
Belønningen er jeres ansigter efter en forestilling, hvor magien indfandt sig.

Tak for sæson 2018/19. Velkommen til sæsonen 2019/20.

Tak for ordet.

Lene Vestergård, forkvinde