Forpersonsberetning

Beretning for sæson 2019/20

 

Stevns Teaterforening
Sæson 2019-20 lagde flyvende fra start med tæt pakket generalforsamling og derefter udsolgt til Adressaten Ubekendt.
Men, som alle ved, landede vi tungt med corona-aflyst koncert og forestillinger.

Sæson 2019/20 i tal:
Medlemmer: 280 (sæson 2018/19: 161)
Solgte teaterbilletter 990 (sæson 2018/19: 1.853, heraf 747 til fire KLINT 2 i august 2018)
Koncertbilletter: 203 – annullerede pga. corona (sæson 2018/19: 161)
Resultat: 41.597 kr. (sæson 2018/19: 3.660 kr.)
Bemærk den store medlemsfremgang! Billetsalget må også betegnes som tilfredsstillende i lyset af aflysningerne.

Det særdeles pæne resultat skyldes for en del at Danmarks Teaterforeninger i forhandlinger med Kulturministeriet fik gennemført. Gennemgås senere i beretningen.

Forestillingerne i 2019/20:

Jeg vil huske sæsonen for fantastiske forestillinger før nedlukningen.
Til flere af dem kunne vi melde udsolgt. Jeg tillader mig lige at mindes …

Adressaten Ubekendt, hvor Lars Mikkelsen og Søren Sætter fremstillede nazismens opdeling af mennesker i rene og uværdige ’racer’, og hvordan den forvandlede kærlighed og venskab til had og udspekuleret kamp til døden. Forræderiet gav mig kvalme og trykken for brystet.

Troen og Ingen berørte vist alle i salen, med stærk musikalitet, dramatiske scenebilleder og nærhed i personfremstillingerne. Jeg blev ramt af sorgen og opløftet af den fælles oplevelse.

Salt tog en fyldt sal med på oprørt havet og til fordømmelse i kirken, præsenterede os for hykleri og nye politiske strømninger i et Danmark, hvor demokrati er en disciplin, man skal til at lære. Jeg hengav mig til Det Olske Orkesters fantastiske scenebilleder og fandt først bagefter ud af, hvor mange spørgsmålstegn de satte ved vores (min) selvforståelse. F.eks. at forskellige kulturer indenfor landets grænser allerede i slutningen af 1800-tallet bragte ubehagelige sider frem i ’danskerne’, når de mødte ’det fremmede’ blandt andre danskere.

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt var der delte meninger om. For mig trak Koldkrigsmuseets intime rum krigens gru helt tæt på – endnu mere, end da jeg læste bogen. Nattergalen. Dansk Danseteater er verdensklasse. Jeg forundres og forføres stadig af dansernes og koreografernes ’sprog’, der rører mig bagom eller under, hvad jeg ’forstår’.

Der var også knapt så vellykkede forestillinger i 2019/20. Den Komiske Tragedie efter generalforsamlingen var for lang. Det var mig, der insisterede på netop den, så… skyd på forkvinden.

Radiobiografforestillingen Forhøret over Lucullus var ikke så medrivende, som flere af os fra bestyrelsen havde oplevet den på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Der kom ikke blinde eller svagtseende, som vi ellers specifikt havde henvendt os til.

Børneforestillingerne gav store øjeblikke. Og vi kunne byde velkommen til en del nye familier blandt publikum. Netop som sæsonen begyndte, fik jeg to aflysninger på én dag. Madam Bach (Pernille) aflyste Gro, pga. alvorlig sygdom. Et par timer senere blev Stor, Større, Størst aflyst. Karina var blevet gravid. (Pernille har genoptaget arbejdet, og fødslen gik godt)
Gul Kasse erstattede Stor, Større, Størst og blev en skøn overraskelse. Børnene cirklede om den store kasse fyldt med gule skumgummisvampe. Og da to dansere endelig dukkede frem mellem 2 svampene, blev al deres udfoldelse fulgt med stor begejstring. – Vidunderlig kropslig kommunikation mellem børn og dansere. Også Små Blå Sko, Jeg kan huske alting, Ivalus første Sang og 2 x Hjertelyd blev slugt med opmærksomhed og alle sanser på vid gab. Ivalus første Sang blev dog lidt for farlig for nogle af børnene, da skuespilleren med et hvæs afslørede en uhyggelig ånd malet på hans T-shirt. Jeg håber, forskrækkelsen blev overvundet for alle. Bagefter der blev snakket en del med skuespilleren, som havde al tid i verden til at høre på, hvordan det var at blive bange.

Så kom corona… Koncerten med Cph Phil, Sigurd Barret og 200 børn fra 5. klasse var udsolgt. Børnene havde øvet sig på Lyse Nætter af Alberte Winding og Tusinde Farver af Rasmus Seebach. Med børn, deres pårørende, betalende publikum, bestyrelsen og orkestret ville vi blive tæt på 700 mennesker. Telefonerne glødede i dagene op til koncerten. D. 10 om aftenen talte jeg med Cph Phils chef Peter Lodahl og Stevns Musikskoles leder Søren Dahl-Pedersen. Her besluttede vi, at vi måtte aflyse. Jeg er Cph Phil meget taknemmelig for, at de påtog sig hele det økonomiske ansvar og Musikskolen for at tage sig af info til skoler og 5. klasser. 11. marts rundsendte jeg en meddelelse til alle, der havde købt billet, om aflysningen og at billetterne ville blive refunderet. Hele bestyrelsen var – selvfølgelig – enige i aflysningen. Tænk hvis vi, 11. marts, selve aftenen for nedlukningen af Danmark, havde afholdt vores uden sammenligning største arrangement. Tænk hvis vi havde været epicentre for en superspredning. Pyh ha.
Herefter kom processen med øvrige aflysninger og alle spørgsmålene om økonomi. Ud over koncerten måtte vi aflyse Uproar, Den grønlandske Mand og – for børn – Tre Ben og 2 x Mariehønen Evigglad. Alle var selvfølgelig nervøse for, hvordan økonomien omkring kontrakterne skulle løses. I mine samtaler med de berørte teatre var vi enige om at sidde helt stille og vente på, at vores respektive organisationer – Dansk Teater og Danmarks Teaterforeninger – forhandlede med kulturministeriet om en samlet løsning. I juni kom resultatet: Teaterforeningerne fik lov at beholde de tilskud, vi havde fået til de enkelte forestillinger (til at holde billetpriserne nede) mod, at vi videresendte 75 % til teatrene som kompensation for deres tabte indtægter. Det har været meget prekært for små teatre at stå med ansatte skuespillere og teknikere og ingen indtægter. Igen er jeg taknemmelig for forbilledligt samarbejde og tålmodighed fra vores samarbejdspartnere. Den økonomiske løsning har betydet, at vi har haft et overskud på de aflyste forestillinger. Vi refunderede alle billetter ifm. de aflyste forestillinger.
Og her vil jeg gerne takke vores medlemmer og øvrige publikum: Vi har ikke modtaget én klage over at gebyrer ikke blev refunderet, ikke ét ønske om at få refunderet medlemskab helt eller delvist. Tvært imod har flere sendt hilsener, hvor de har afslået at få penge retur. Det var en fantastisk opbakning at få. Tak for det.

Rundt om forestillingerne

De mange solgte billetter til Adressaten Ubekendt gav os en ide: at gøre en halv Erikstruphal til foyer i stedet for som hidtil – den lavloftede mælkeudlevering. 3 Det fungerede så godt, at vi nu gør det til alle voksenforestillinger i Erikstruphallen. Eneste ulempe er, at der er færre toiletter. Og man skal lede lidt efter dem. Vi takker for tålmodigheden.
Den nye foyer spiller rigtig godt sammen med den række af ’sidearrangementer’ til forestillingerne, vi efterhånden har udviklet. Nogle teatre tilbyder selv oplæg eller samtaler. F.eks. havde Det Kgl. Teater en ’2. akt’ til Adressaten Ubekendt, hvor historiker Christoffer Emil Bruun sammen med hele salen reflekterede over det, vi havde set. Dansk Danseteater kom – som altid – med et oplæg til Nattergalen. Derudover havde vi selv inviteret to unge musikere til at spille i foyeren før og i pausen. Skøn stemning. Jytte Larsen (fra bestyrelsen) arrangerede oplæg ved instruktøren før Salt og invitation til Tanja Larson (MF) som oplægsholder til samtale efter Salt. Jytte Larsen og undertegnede stod også for en læsekreds på St. Heddinge Bibliotek omkring Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.
Én corona-ærgrelse… Vi havde udviklet en masse sjov som optakt til Uproar: Fælles dadaistisk digt, kollektiv-billede, sang-underholdning og gagget video i foyeren. Billedkunstnerne Vibeke Frost og John Kahn var klar med tusch, papir og fremviser. Forhåbentlig kan ideerne bruges en gang. Vi fornemmer, at I, kære medlemmer, er glade for oplæg og samtaler om forestillingerne. Personligt finder jeg det meget berigende at dele oplevelsen. Nogen gange giver det helt andre synsvinkler. Den nye foyer har højt til loftet og giver plads til dybere samtaler, bredere udsyn og til at dele et glas (nu med rigtige glas!).

Samarbejder Stevns Bibliotekerne har sat Den Kulturelle Rygsæk i gang på skolerne. Sine Sværdborg fra vores bestyrelse er med i udviklingen af rygsækken. Teaterforeningen bidrager med forslag til forestillinger. Der er fundet løsninger, så friskolerne også kan se dem.

Snurretoppen giver søsterforeningerne Spilledåsen, Stevns Amatørscene og os en favorabel pris, når vi lejer os ind. Vi holder forpersonsmøder om fælles problematikker. Senest handlede det om, hvilke forholdsregler corona kræver ift. publikum. Vi ville gerne spille flere af vores forestillinger i Snurretoppen. Desværre er scenen sjældent stor nok.
Med Spilledåsen har vi i øvrigt et fint samarbejde om forestillinger/koncerter, der ligger i krydsfeltet mellem musik og teater. I den kommende sæson samarbejder vi om De Forbudte Sange.

Place2Book, vores billetsystem, viste sig virkelig effektiv, da vi måtte aflyse. Jeg skulle bare klikke på ’refunder-knappen’, så blev pengene sat ind på diverse konti.

Store Heddinge Skoles pedeller er helt uundværlige, når vi spiller der. Ivan, som vi oftest samarbejde med, tager vores ønsker med ophøjet ro og medvirker til at finder løsninger.

Stevnsbladet og Dagbladet finder ofte plads i spalterne til omtale af vores aktiviteter. Vi er meget glade for at lokalpressen anser teaterkunsten som betydningsfuld for offentligheden.

Tak

– til Stevns Kommune, for gennem mange år at støtte vores drift.
– til vores sponsorer for annoncer i årsbrochuren
– til pedellerne på St. Heddinge Skole
– til vores søsterorganisationer Biografen Snurretoppen, Spilledåsen og Stevns Amatørscene.
– til lokalpressen
– til teatrene, der kommer med indholdet
– til slæbeholdet, der går teatrene til hånde med kulisser/teknik ind/ud, stole mm.

Og tak til bestyrelsen, der i denne turbulente sæson udover undertegnede har bestået af:
Cæcilie Telling (næstforkvinde), Margrethe Mørkvig (kasserer), Pernille Andersen, Sine Sværdborg, Karen Schatter, Reni Boe Jensen, Catarina Nordgren, Jytte Larsen (suppleant), Lene Knap Barfod (suppleant), Leif Nielsen (udpeget af kommunalbestyrelsen)
Der er en fin balance i bestyrelsen mellem os, der kan tage de lange vagter i dagtimerne og de yngre, som står for meget af kommunikationen på de sociale medier, ideer til nye tiltag og kontakt til nyt publikum bl.a. børnefamilier.

Også tak til scenemester og billetadministrator Leif Sinius, der ikke sidder i bestyrelsen længere, men stadig tager et kæmpe slæb.

Jeg sagde for to år siden, at jeg kun ville være forkvinde i to år. Der er ikke nogen i bestyrelsen, der vil tage over. Så jeg tager et år til. Det kan også være det bliver til flere. Der er fantastisk opbakning fra alle sider. Dog vil jeg opfordre alle til at hjælpe med at finde en kommende for-m/k. Vi har en fantastisk bestyrelse, et nysgerrigt og medlevende publikum og en velkonsolideret økonomi. Økonomien giver mulighed for at forbedre scenen i Erikstruphallen.

I den kommende tid må vi begrænse antallet af billetter pr. forestilling. Det kommer også til at koste. Der forestår en sæson, hvor vi skal tage forholdsregler med afstand osv. Bestyrelsen får nye opgaver med at guide publikum. Vi kommer til at spritte overflader af og til i det hele taget at passe på os selv. Og på jer. Jeg er sikker på, at I, som publikum og medlemmer, vil hjælpe med at få det til at glide og have tålmodighed, når det er påkrævet.

Tak for jeres opbakning.

Lene Vestergård Forkvinde